Serviceeftersyn
Din nye cykel bliver selvfølgelig klargjort og gennemchecket inden levering – i henhold til en klargøringsliste. Som alt mekanisk skal den lige “køres til”. Eksempelvis kan bevægelige dele strække eller give sig og behøver derfor en efterspænding og justering.
En del af vedligeholdelsen kan du måske klare selv; cykler er i dag odog fte udstyret med kompliceret mekanik, som vi vil råde dig til at få vedligeholdt og serviceret hos os.
Ved køb af ny cykel hos os, tilbydes du efter 2 måneder et gratis serviceeftersyn, hvor din cykel vil blive gennemgået, justeret og efterspændt. Bevægelige dele bliver smurt påny, og endvidere vil vi gerne behandle de kommentarer, du måtte have. F.eks. efterjustering af sadel og styrhøjde.
Eftersynet kan sikre din cykel en længere levetid og forøge køreglæden for dig, som skal bruge cyklen.
Det første gratis eftersyn er det første led i en servicerække, som du vil blive tilbudt efter henholdsvis 9, 16 og 23 måneder. Du modtager særskilte indkaldelser til disse 4 eftersyn.
Hvis du vælger at gøre brug af serviceaftalen og fuldfører eftersynene, vil du, ud over de grundige eftersyn, få forlænget reklamationsretten til i alt 36 måneder på cyklens dele.
Reparationer
Hos Cykelcenter Herning har vi eget cykelværksted i forbindelse med butikken. På værkstedet reparerer vi alle typer cykler.
Vi bestræber os på at reparere fra dag til dag. Hvis du er meget afhængig af din cykel, kan du også ringe ind og aftale en tid til din reparation. På denne måde kan vi have din cykel klar indenfor et par timer.
Vi giver gerne et uforpligtende tilbud før påbegyndelsen af en større reparation.
Klargøring af nye cykler
Når du køber en ny cykel hos os, køber du en cykel, som er klargjort efter alle forskrifter på vort eget værksted. Dermed sikrer vi, at du køber en cykel, som er 100% klargjort og indstillet til dig. Så bliver du godt kørende fra dag 1.
Når vi klargør en cykel, har vi følgende klargøringsliste:
- Lovpligtigt sikkerhedsudstyr monteret
- Justering og efterspænding af bremser
- Kontrol og efterspænding hjul
- Korrekt dæktryk
- Frempind og sadelpind smørres med fedt inden montering
- Sadel justeret og efterspændt
- Pedalgevind smurt med fedt inden montering